Forventningens glæde
Når man skal ud at rejse, starter man næsten altid med planlægningen. Man opbygger et helt katalog af 'must-see's' - altså et katalog over ting og steder man bare må besøge, koste hvad det vil.
Men det man i virkeligheden gør er at opbygge en masse forventninger. Forventningens glæde er den største, siger man jo. Men er den nu også det?
Når vi bruger denne talemåde, gør vi det altid, når det vi forventede ikke lever op til vores forventninger. Vi bruger talemåden, når vi føler os skuffede over, at det vi forventede ikke formåede at leve op til vores forventninger.
Jeg stødte tilfældigvis over denne artikel af forfatteren Ernest Holm Svendsen. Jeg håber han tilgiver, at jeg viderebringer den her på mc-eventyr.
Om forventningens glæde
At forventningens glæde er den største skyldes i virkeligheden kun, at forventningen selv lægger sig som en snylter over det forventede, og suger glæden ud af det, så den i stedet kommer til at fremstå som større. Spørg dig selv: Hvis vi ingen forventninger havde, hvad ville vi da miste og hvad ville vi vinde? Mit svar er, at det eneste vi ville miste var skuffelser. Til gengæld ville vi vinde virkeligheden.
Jeg synes, at forventninger i forskellige grader gør fire ting:
1) Inden det glædeligt forventede indtræffer, forhindrer de os i at være tilstede i nuet, fordi vi i den grad og hele tiden projicerer os selv fremad og går rundt i utålmodig venten på det forventede øjeblik - som børn på juleaftensdag.
2) Når så endelig det forventede indtræffer, har vi på forhånd i tankerne gennemspillet øjeblikket så mange gange, at vi allerede synes at vide, hvordan det bør forløbe. Derfor overser vi et hav af muligheder og nuancer, som ikke fandtes i vores fantasi, og som vi derfor ikke griber og glædes over.
3) Dertil kommer, at vi oplever det, der sker, gennem et filter, som hele tiden får os til at sammenligne det skete med hvad vi håbede, og veje det virkelige op imod fantasien. Selv når det viser sig, at virkeligheden er nogenlunde som vi havde håbet, eller måske anderledes på en måde, som ikke nødvendigvis er dårligere, oplever vi alligevel det, der sker, på ét skridts afstand, gennem et tykt lag af forventningers tankespind.
4) Og endelig skaber forventninger skuffelser. Det eneste, der kan skuffes, er nemlig forventninger, og uden dem ville der ingen skuffelser være.
Forventninger tjener således intet formål andet end at blænde os for virkelighedens muligheder, at rive os ud af nuet i rastløs utålmodighed, at bringe os på afstand af det forventede øjeblik, når det endelig indtræffer og at bibringe os skuffelser.
At forventningens glæde er den største tror jeg derfor er sandt. Men det er kun fordi den selv blokerer for den endnu større glæde, det ville være, at kunne være nærværende og uhildet i sin oplevelse. Det er forventningen selv, der ødelægger glæden ved det forventede.