Hvilken måde at rejse på
Hvilken måde er bedst at rejse på?
Ja, hvis du spørger tre forskellige mennesker får du sikkert tre forskellige svar. Det er ikke så enkelt, at svare på. Med alle de forskellige måder der er at rejse på i dag, hvem tør så sige hvilken der er bedst?
Svaret må blive: “Det kommer an på”
Det kommer an på hvad du vil med din rejse. Vil du bare have en rigtig slapper-ferie, er charterrejsen ret sikkert svaret. Jeg har selv engang været på en ganske almindelig charterrejse til Grækenland, og det var helt vidunderligt. Det var på den uge, at jeg oplevede noget der skulle vise sig at blive en af de store omvæltninger i mit liv. Jeg lærte at køre motorcykel.
Vil du have en rigtig en på opleveren, kan du tage med rygsæk gennem Indien, eller uden rygsæk gennem Amazonas. Du kan også pakke din motorcykel ned i en kasse i Hvidovre og gense den på den anden side af jorden. Derfra kan du så køre lige så langt du og den kan holde.
Det er faktisk overraskende, men det er ikke ret interessant hvilken måde man rejser på. Det, der er interessant er, hvad man får ud af sin rejse.
Du rejser vel ikke ud i verden kun for at kunne komme hjem og fortælle om alle de drabelige ting du har været udsat for. Du rejser heller ikke ud for at kunne imponere med alle mulige eksotiske stednavne, (som du i virkeligheden alligevel heller ikke udtaler rigtigt), eller om hvor hårdt og uretfærdigt du er blevet behandlet af fremmede grænsevagter. Eller om hvor helvedes hede og moskito-fyldte savanner du har overnattet på.
Rejsen kan ikke foretages for andre end en selv.
Hvis man rejser for andres skyld; for at kunne imponere når man kommer hjem, så snyder man sig selv for oplevelser mens man er ude. For hvis man rejser med det ansvar hvilende på sig, så tillader man ikke sig selv at miste kontrollen, at blive imponeret over småting, at blive skræmt af små firben, og kunne grine af det. Men værst af alt - man mister evnen til fordomsfrit at møde mennesker. At møde mennesker på deres præmisser.
Hvis man rejser med imponator-kravet tungt hvilende i bagagen, bliver man kynisk. Man bliver beregnende, og krævende for man skal jo have “noget-ud-af-det”, og noget med hjem. Impornatoren bliver langsomt den der bestemmer hvad der skal ske, hvad der skal opleves, hvem man skal møde (dem der kan give en noget med hjem). Det er mildest talt ikke en god måde at møde hverken mennesker, eller oplevelser på.
Den bedste måde at rejse på, er bare at rejse for sin helt egen skyld.