| Vores identitet - og rejsen del 1 |
| Skrevet af Henrik Jespersen |
| Tirsdag, 27. oktober 2009 17:23 |
|
Identiteten, kontrollen og rejsen. Denne lille artikelserie handler om vores identitet og om hvordan rejsen kan påvirke den - hvis vi tør! Om identiteten Vi vokser op og oplever os selv som adskilte fra omverden, og derfor bliver det muligt for os at definere os selv. Vi lærer at der er ting i vores fysiske omgivelser, som er under vores kontrol. Som spædbarn er det den hånd som hele tiden slår mig i ansigtet (din egen), du lærer at kontrollere, og den kulminerer i puberteten, hvor vores fundamentale værdier og holdninger endeligt formes. Gennem adskillelsen fra omverdenen i en selvstændig identitet, bliver vi i stand til at sige: “Jeg er dette menneske med dette udseende og disse holdninger, værdier og vaner. Jeg står i modsætning til dette andet menneske, som er helt anderledes.” Men de fleste af os tror, at vi er vores identitet. At dette sæt af begrænsninger, denne indsnævring og afgrænsning af vores egentlige potentiale er, hvem vi er. Gennem hele vores liv, gennem de valg vi træffer og gennem de påvirkninger vi modtager fra vores omgivelser, bliver de mønstre, der udgør vores identitet, efterhånden så stærke, at vi til slut slet ikke kan forstille os andet. |
| Vandreruter i danske skov... |
| 2010-04-24 |
| Fri teltning v1.0 |
| 2010-04-24 |
| Danske attraktioner v1.0 |
| 2010-04-24 |
| Fartkameraer v1.0 |
| 2010-04-24 |
| Unesco Verdensarv v1.0 |
| 2010-04-24 |