Identiteten, kontrollen og rejsen.

Denne lille artikelserie handler om vores identitet og om hvordan rejsen kan påvirke den - hvis vi tør!
Den første handler om vores identitet - jeg kommer med et bud på hvad den er for en størrelse. Den anden handler om hvorfor vores identitet ikke er hvad den gi'r sig ud for at være, og den tredje artikel opsamler det hele, og giver et bud på hvilke muligheder rejsen giver os for at vokse som individer.

Vi vokser op og oplever os selv som adskilte fra omverden, og derfor bliver det muligt for os at definere os selv. Vi lærer at der er ting i vores fysiske omgivelser, som er under vores kontrol. Som spædbarn er det den hånd som hele tiden slår mig i ansigtet (din egen), du lærer at kontrollere, og den kulminerer i puberteten, hvor vores fundamentale værdier og holdninger endeligt formes.

Gennem adskillelsen fra omverdenen i en selvstændig identitet, bliver vi i stand til at sige: “Jeg er dette menneske med dette udseende og disse holdninger, værdier og vaner. Jeg står i modsætning til dette andet menneske, som er helt anderledes.”

Dermed får vi en form, som gør det muligt for os at agere i verden. Vi får efterhånden opbygget et billede – en identitet - af os selv og hvem vi er. Vores identitet er således, ligesom vores krop, en del af en fremtrædelsesform, som vi er afhængige af for at kunne fungere, og som vi værner om, netop fordi den identificerer os - for os selv.

Men de fleste af os tror, at vi er vores identitet. At dette sæt af begrænsninger, denne indsnævring og afgrænsning af vores egentlige potentiale er, hvem vi er. Gennem hele vores liv, gennem de valg vi træffer og gennem de påvirkninger vi modtager fra vores omgivelser, bliver de mønstre, der udgør vores identitet, efterhånden så stærke, at vi til slut slet ikke kan forstille os andet.

Vi tror, at hvis vi mister vores identitet, mister vi os selv. Vi har glemt, at før denne samling mønstre, vaner og tilbøjeligheder, da var vi det jomfruelige landskab, det hvide lærred, det åbne sind. Vi var børn og som børn var vi vidunderligt frie; endnu ikke bevidste om, at vi var nogen, og derfor uden noget at forsvare. Vi har glemt, at identiteten kun er en rolle og at der bag den findes et langt større potentiale, langt flere sider og langt flere muligheder, end vores identitet på nogen måde er i stand til at rumme.