Register
Fejl
  • XML Parsing Error at 1:385. Error 9: Invalid character
Outbacken. Hvor ligger den? Del ll
Skrevet af Henrik Jespersen   
Torsdag, 22. oktober 2009 00:00
AddThis Social Bookmark Button

Outback QLDHvor befinder outbacken i Australien sig?

Ja, hvor hvor ligger outbacken i Australien egentligt? Starter den i Dubbo? Nord for grænsen mellem Queensland og New South Wales? Er det i Alice Springs den ligger? Birdsville hotellet på Birdsville track? Back of Bourke? Eller ligger den i virkeligheden et sted på Cape York halvøen?

 


At finde svaret på hvornår du befinder dig i outbacken er lidt som at forsøge at finde svaret på et eller andet moralsk dilemma – når du har fundet svaret, ved du det instinktivt, men du ved dybest set ikke hvordan du kom frem til det, men det virker indlysende rigtigt.
”Det befinder sig derude” ville de fleste i f.eks. Sydney fastslå, mens de med deres pegefinger peger mod, og forbi den store bjergkæde som adskiller den australske østkyst fra resten af Australien. De urgamle Blue Mountains står som både en fysisk, men også en psykisk barriere mellem byboere og bushboere - som et hegn mellem byen og bushen.

På denne måde er The Great Dividing Range som Blue Mountains er en del af, et af verdens største og mest effektive hegn. Gode hegn giver gode naboer siger man jo, men byboerne har aldrig rigtigt forstået bushboerne. Bushboerne sender deres børn på kostskoler nær byerne. De besøger familiemedlemmer i byen omkring Jul, og de kører gerne 4-500 Km. på en dag blot for at overvære et rodeoshow eller se Cathy Freeman løbe 400 meter. Byboerne æder bushboernes får, savler over de store steaks som outback cowboys, ”Jackaroos”, får til aftensmad, og går i uldtrøjer fra får som er afhængige af det vand som byboerne selv anklager bushboerne for at forplumre og forurene.

Outbacken har fået så stor åndelig betydning for australiere fordi det er et fantasiland. Et fantasiland hvor de fleste australske Tenere'en på en outback highwayikoner har deres oprindelse og hvor det ekstraordinære er banalt for dem som lever der. Det er der hvor alt er muligt, undtaget at gå fra den ene by til den anden. Det er der hvor vandet smager af Emu og hvor du risikerer at blive til en mumificeret pose knogler hvis du går for langt væk fra vejen og dit køretøj – ligesom de tusindvis af roadkills som ligger langs vejen som et tavst publikum til din rejse. Det er der hvor dyrene med stor sandsynlighed er farligere end Bagdad om natten, men hvor sandsynligheden for at du bliver reddet af et mirakel kun er en yderligere anledning til, at historien bliver bedre og bedre hver gang den fortælles ved lejrbålene om aftenen.

Så hvad definerer ”The Outback”? Hvordan beskrives den? Tja hvis det er menneskene det gælder, så er denne lille historie fra det virkelige liv måske et ganske godt bud på en beskrivelse.

Som hjemsted for ”Stockmans Hall of fame” er byen Longreach et spirituelt hjerte, et metafysisk mekka for alle Australiens kvægopdrættere. Det er dog også et ”must-see” for alle 68-generationens sølvhårede nomader, som er på deres obligatoriske 1 måneds pilgrimsrejse til den australske outback. Da den australske premierminister John Howard for år tilbage skulle tale til beboerne i den Queenslandske outback-hovedstad, skrev pressen at han sikkert ville blive overfaldet med rådne tomater, blive verbalt spyttet på, og løbe en stor risiko for at få regulære bank. Journalisterne, som kom fra storbyen, overførte byboeres typiske reaktionsmønster overfor ting de var utilfredse med, til bushboerne og tillagde derudover deres egne forestillinger om hvad outbacken er. Men da Howard stod på podiet i Stockmans Hall of Fame og kikkede ud over et sandt hav af mennesker som havde 10 liters hatte som hoveder og ridestøvler som fødder, udeblev katastrofen helt. For uanset om bushfolk er enige med John Howard eller ej, ja så er Premierministeren en person man skal udvise respekt overfor.

 

 

Hvem er online

Robotliste
  • [Bot]
Online nu:
  • 1 gæst
Seneste medlem:
  • buckstab
  • tcpeebles
An error occured during parsing XML data. Please try again.