|
Vi startede tidligt om morgenen i dag, for vi ville nå et godt stykke vej inden solen kom for højt på himlen, og det blev for varmt at køre.
Dagen skulle senere vise sig at blive til en af de allerbedste indtil nu. Ruten har været hård, og det har været varmt - rigtig varmt.
Men belønningen kom til sidst. ()
Dagens rute har taget os de sidste godt 350 Km gennem Great Victoria Dessert på The Outback Higheway. Sporet har været en mellemting mellem løst grus, og lange sandstrækninger. Vi har kørt gennem mange udtørrede flodsenge.
Men selvom turen har været fysisk hård, har den også været utrolig smuk. Vi tror vi har set ørkenen når den viser sig fra sin smukkeste side.
Alle nuancer af grønt har vi set i dag. Grønt, krydret med de vilde blomsters solsikkegule blomsterhoveder.
Disse farver er Australiens nationalfarver. Vi har set den sarte grønne nuance som det meget hårdføre spinifex græs har, og som ligner en dansk kornmark i foråret. Vi har set den grønne farve i Dessert Oak'en - træet som med sin frodighed nærmest synes at gøre grin med ørkenens ellers
så skrappe livsbetingelser.
Vi har set den dybere gran-grønne farve i de mange små planter, som med deres gule blomsterhoveder lyser så utroligt op dér midt i alle de grønne nuancer.
Alt dette får det til at føles som om vi kører gennem en sand allé af grønt.
Og kronen på det hele kom så til sidst på dagen.
Kørende, stående på motorcyklen så vi, ud af horisontens dis, omridset af Kata Tjuta, eller som klipperne, der ligger godt 50 Km fra Ayers Rock også er kendt som - The Olgas.
Først lå Kata Tjuta langt væk men efterhånden som vi nærmerede os klipperne, føltes det nærmest som om en lille flig af en primærerindring havde rørt på sig et sted dybt inde i sjælen. En bevægelse, der er alt for svag til at blive forstået eller forsøgt forklaret, men på en eller anden måde syntes vi, at dette store, rungende, massive men meget følsomt formede "væsen" fik en betydning for os jo tættere vi kom.
Efter ikke bare en, men mange lange og hårde køredage, så endelig at køre med solskinnet i ryggen, og at se hvordan solens sidste stråler rammer Kata Tjuta og farve dem så smukke gyldne, er en oplevelse vi føler os privilegeret over at have oplevet, og som vi altid vil huske. Stille accepterer vi storheden, uden måske helt at forstå den.
Senere på aftenen kørte vi ud for at se Uhluru (Ayers Rock), som ligger kun 50 Km fra Kata Tjuta. Men efter vores møde med Kata Tjuta, var det som om at Uhluru havde mistet en stor del af sin magi. |
