| Elendigt! |
| Skrevet af Henrik Jespersen |
| Mandag, 02. november 2009 12:34 |
Vi var allerede på benene klokken 6:30 i dag. Vi pakkede telt soveposer og alt andet hurtigt ned – meget af det havde vi pakket ned allerede i går aftes. Så begyndte vi på en smuk tur gennem outbacken. Først var det Peterman Ranges, som i det fjerne fulgte os gennem mange Km. men siden mødte den rene elendighed os i Docker River.
Peterman Ranges har engang været så høje som de europæiske alper med bjergtinder med sne på toppen. De er nu reduceret til høje bakker – slidt ned af vind og vejr og ligger nu som det okkerfarvede sand og støv som vi kører på. Peterman Ranges giver os endnu et indblik i dette kontinets enorme tidsperspektiv som vi konstant bliver mindet om her i Western Australien. Turen gik videre til Docker River – endnu et slemt aboriginal hul i jorden. Vi stoppede ved byens brugs, og så alle de tynde og udhungrede hunde, underernærede børn og overvægtige voksne. Kedsomheden og håbløsheden lyste ud af alt – bygninger, menneskenes øjne. Ja selv hundene var gået i......hundene. Dette syn er blot endnu et klokkeklart eksempel på, at fratager man aboriginere deres jord, fratager man dem også alt andet, ikke mindst deres selvværd, selvrespekt og mål i livet. I stedet giver man dem håbløshed, kedsomhed og social elendighed. De lever i den rene stinkende elendighed. De dør af sygdomme som de hvide australiere for længst er sluppet af med, som tuberkulose, smitsom leverbetændelse, og syfillis. De lider af skørbug, blindhed på grund af vitamin-mangel, fejlernæring og grotesk overvægt. De går med ubehandlede sår på benene, og værst af alt - gennemsnitslevealderen for en aboriginal i disse områder er: 50 år!. Så meget desto større er kontrasten når den outback, som jo egentlig er deres og som vi netop kom fra, viste os så stor en skønhed, og så smukt et landskab. Man får næsten dårlig samvittighed, og føler at man har stjålet noget som tilhører dem, blot fordi man har ladet skønheden trænge ind i sit sind. Det er et landskab der er deres, de er landskabet, og deres historie udspinger af jorden. I følge deres religion formede deres heltes rejser fra drømmetiden Australiens topografi. Deres kræfter blev podet i jorden i de spor de fulgte, eller i særlige pladser eller vartegn, hvor vigtige begivenheder fandt sted. Den moderne aboriginer, eller nutidsmennesket, modtager en del af disse kræfter via en kompliceret tilknytning til og ikke mindst pligt overfor disse steder. Det er hvad antropologer kalder totembilleder - at identificere individer med bestemte dyrearter, planter og andre naturfænomener. På den måde er bestemte træer, klipper og andre ting i et område gennemsyret af en enorm religiøs betydning for de mennesker der tilhører området og disse mennesker har en viden om de ceremonier og historier, der hører til det område. Der hersker ingen forvirring blandt dem med hensyn til hvem der ifølge traditionen skal tage vare på landet. "Ejendomsret" til jorden og ansvar for den, går i arv både på fædrene og mødrene side. Man har også en vis ret til den jord hvor man fødes eller er undfanget og hvor man er fælles om ansvaret for jorden. Sammenhængen mellem drømmetiden, landet og de der ifølge traditionen tager vare på det er udtrykt i de mange ceremonier der bliver udført af medlemmerne. Nogle er vækstceremonier som skal sikre den forsatte og rigelige eksistens af planter og dyr og opretholde landskabets økologiske balance, ja hele verdens. Andre er specielt for indvielse af drenge, manddomsprøver, og andre igen skal fremme fællesskabets sundhed og velfærd, osv. Denne detaljerede mængde af viden, love og visdom der er blevet overleveret til nutidsmenneskene fra drømmetiden, bliver på den måde bevaret i al sin kraft og bliver givet videre gennem generationer under udførelsen af ritualerne. Ethvert stammemedlem har en viden om de ceremonier der hører til hjemme i hans/hendes landområde - eller rettere som de tilhører. Ceremonierne er det synlige bindeled mellem aboriginals, deres historie og deres jord. Så når aboriginals først er berøvet deres jord, så går ceremonierne i opløsning. Menneskene mister deres styrke, betydning, inderste væsen og identitet. Derfor er det så meget desto vigtigere, at man respekterer deres ret til jorden. Vi forlod hurtigt det trøstesløse Docker River - det bliver alligevel for deprimerende. |
| Vandreruter i danske skov... |
| 2010-04-24 |
| Fri teltning v1.0 |
| 2010-04-24 |
| Danske attraktioner v1.0 |
| 2010-04-24 |
| Fartkameraer v1.0 |
| 2010-04-24 |
| Unesco Verdensarv v1.0 |
| 2010-04-24 |
Fra Warrakurna Roadhouse til Ayers Rock