Joomla TemplatesBest Web HostingBest Joomla Hosting
Hjem | Rejsebesrivelser | Australien 2001 | Holland Track

Holland Track

AddThis Social Bookmark Button

Tenere'en på Holland TrackHolland Track stammer fra omkring 1893. På dette tidspunkt fandt man guld nær Coolgardie/Kalgoorlie, eller som de to byer dengang hed Bailey's find og Hannan's. Der var behov for at åbne en transportrute fra havnebyen Albany i syd og op til guldfelterne ca. 300 km længere nordpå. Vi kørte Holland Track, og der ventede os en stor oplevelse.


Skibene som anløb Albany kom for de flestes vedkommende fra Sydney. Men også fra Melbourne og Adelaide ankom de og guldgraverne gik derefter hele vejen op til guldfelterne ved Coolgardie. Mange af de håbefulde guldgravere måtte opgive og vende om inden de nåede frem til målet. Andre ville "do a perish" - altså slet og ret forsvinde et sted på vejen dertil. Intet under, at et rim fra den tid gik således:
Damn Coolgardie! Damn the track!
Damn it there and damn it back!
Damn the country!
Damn the weather!
Damn the goldfields altogether!

Holland Track blev skabt af John Holland og eksistensen af sporet var 100 % afhængig af guldfeberens fortsatte hærgen i Coolgardie. I 1898 var Kalgoorlie den 3. største by i Western Australia, med et indbyggertal på 15.000.

Skiltet som advarer mod sporetMen intet varer som bekendt evigt og efter guldfundene blev sjældnere og sjældnere gik Holland track især efter 1929 mere eller mindre i glemmebogen i mange år, men sporet er sammen med de mange menneskelige historier der knytter sig til guldfundene i årene omkring ”The Big Goldrush” i de senere år dukket op igen. Holland Track er dog stadig lige lumsk og afsides liggende i dag som det var dengang. Der er ikke gjort noget for at føre vejen op til "moderne standard" - sporet betegnes i dag stadig kun som et "spor." Der lurer mange farer langs ruten, for mange af guldgraverne, som ikke nåede helt frem til Coolgardie, forsøgte nemlig lykken undervejs. De gik ud fra at hvis der fandtes guld i Coolgardie, så måtte der også kunne findes guld på vejen derhen, eller måske i området omkring byen.


Denne fejlagtige antagelse har resulteret i mange og op til 5 m dybe mineskakte som er jævnt fordelt langs hele sporet. Man skal med andre ord se sig godt for når man kører. Og frem for alt skal man huske en lommelygte hvis man skal ud efter mørkets frembrud. Ellers risikerer man at lande på bunden af en gemt og glemt mineskakt! Så ville der virkelig være grund til at udbryde:

"Damn Coolgardie! Damn the Track!"  Holland Track

Selvom Holland Track med sine 336 Km er en kort distance efter australske forhold, så må de gamle guldgravere, som søgte lykken for enden af dette spor ved de nye guldfund i Coolgardie i 1890´erne, alligevel syntes at 336 Km var langt - for de var jo trods alt til fods. For os, som tager Holland Track på motorcykel, er sporet meget udfordrende, og omgivelserne opfattes som meget smukke. Holland Track består i dag, ligesom dengang, mest af mindre jordveje eller jord- og sandspor.

Holland Track er vores eneste lejlighed til at se et af Australiens mest kendte bygningsværker - "The State Barrier Fence".